Hjernen slog fra

Kort kommentar til hvert nummer

Den Dårlige Kemi

Anmeldelser & artikler 







1. Holms nedtur 3:48 7. Tristessen 6:08
2. Satanisten fra Aalborg 3:44 8. Vi gik en tur i Knudshoved 2:06
3. Hjernen slog fra 6:56 9. Hykleren fra Hals  2:57
4. Lenny siger undskyld 4:21 10. Lykkelige Keld 4:47
5. Perfect match 3:43 11. Jørgens åbenbaring 4:13
6. Lykke uden moms 4:32 12. Ukrudts blues 4:07
                                                                                                                                                  


Holms nedtur 3:48

Hvordan kan det være, at vi mænd notorisk tyer til bajerne, når tingene ramler for os? Der er mange gode grunde til at lade være: For det første skal man drikke urimelige mængder, for at blive ordentlig fuld! For det andet skal man urinere i et væk. Rent personligt foretrækker jeg snaps med et stænk lunkent sødmælk.…sådan lige for at stabilisere maven!!

Satanisten fra Aalborg 3:44

Man bør aldrig undervurdere mænds kønsdrift. I yderste konsekvens er vi sågar villige til at slå små uskyldige dyrebørn ihjel, dersom det giver adgang til en kvindes mere intime dybder!

Hjernen slog fra 6:56

CD´ens titel og en altid gangbar undskyldning, når man har ageret mindre kløgtigt.

Lenny siger undskyld 4:21

Min største sympati har de kvinder, der holdes i kort og ubarmhjertig snor af voldelige og psykopatiske mænd, der gennem regulære tæv og systematisk mental terror gør damernes tilværelse til noget, som ikke engang den mest udsultede og forhutlede libanesiske bådflygtning ville misunde.

Perfect match 3:43

Endnu en rosenrød historie om to der har fundet lykken sammen. Jeg tror på, at mange forhold ville holde længere, hvis man gjorde som Erland: Find dig en kone af plastic!!

Lykke uden moms 4:32

Katharina og Pinotask´s (NB! Sidstnævnte er født og opvokset i Belgisk Congo) ægteskab har inspireret mig til at skrive denne sang. Her er virkelig tale om et 110% lykkeligt parforhold…..ja, jeg ved det godt…..det er s´gu´ lige til at brække sig over!!

Tristessen 6:08

Et seriøst bud på, hvad der kunne foregå inde i hovedet på et menneske, der ligger bevidstløs på gulvet efter at have indtaget en nævefuld kodimagnyler.

Vi gik en tur i Knudshoved 2:06

Det burde være nemt og ganske gratis at ændre sit fornavn. Vi er mange, der går og døjer med navne, som nærmest inviterer til ondsindet drilleri i skolegården. Problemet er, at man ikke kan skyde skylden på nogen, thi mor og far gjorde det jo i bedste mening. Jeg er f.eks opkaldt efter fodboldlegenden Ulrik Le Fevre, hvilket ofte giver anledning til moro hos folk, der kender mig. Den eneste oplagte mulighed for at komme af med egne navne-frustrationer, er ved at give sorteper videre til sine egne børn. Mine skulle have heddet Moigrimm, Premand og Toq….men så spillede "kone-effekten" uventet ind, hvilket helt og aldeles forpurrede mit forehavende.

Hykleren fra Hals 2:57

Sælsomt, som de fleste af os har svært ved at vende blikket indad og erkende hykleriet og dobbeltmoralen. Vore liv er fyldt af det på alle niveauer!

Lykkelige Keld 4:47

Jeg har altid interesseret mig for og kredset om småneurotiske eksistenser. Keld var en af mine klare favoritter. Han bar altid skridtbeskytter, når han skulle ned at låne bøger. Keld var overbevist om, at bibliotekaren i et ubevogtet øjeblik kunne finde på at bide ham i lysken, hvilket jeg i øvrigt ikke vil fortænke ham i. Hun var - i sandhed - et bistert gemyt, den bibliotekar! I dag er Keld på lykkepiller og blot en ligegyldig skygge af sig selv. Når man møder ham på gaden, kigger han på een med det der tomme blik og påklistrede smil, som folkene fra Indre Missions Hvervekampagne er så dygtige til at formidle. Synd og skam!!

Jørgens Åbenbaring 4:13

Jørgen var folkeskolelærer gennem en menneskealder. Som 54-årig sagde han jobbet op, gik fra kone (nr.2), hus, børn og bil, hvorpå han skabte sig en tilværelse som succesrig sejlsportsmand. Det interessante var imidlertid, at han forinden havde modtaget en regulær åbenbaring, der kom til udtryk ved, at en række "ting" materialiserede sig for ham på aftenhimlen. Hændelsen ændrede ham radikalt. Herefter var han urokkelig i beslutningen om at skabe sig et nyt liv. Personligt hælder jeg til, at der kunne være tale om en mindre hjerneblødning….på den anden side, hvem ved?

Ukrudtsblues 4:07

Et rækkehus med asfalteret forhave var det naturlige valg for mig.

 

Ulrik Nørgaard & den dårlige kemi er:
Jakob Skytte: Bas, vintage trommemaskine
Mads Jørgensen: Trommer
Mikkel Rørbæk: Lead-guitar (el, dobro & western)
Michael L. J. Nielsen:   El-guitar
Palle Hjorth: Kapelmester, hammondorgel, klaver & synth.
Ulrik Nørgaard: Sang & kazoo
 

I øvrigt medvirker:

Anne Holt: Kor
Jakob Baumgartner: Bouzuki, akustisk guitar & kor
Niels Mathiasen: Sax
Thomas Eskild-Jensen: Mundharpe & kor
Thomas Ousager: Percussion
 

Arrangement:

 

Palle Hjorth, Ulrik Nørgaard & den dårlige kemi

Teknik: Kaspar Vorbeck
Mix: Henrik Lyhnbeck, Ulrik Nørgaard & Palle Hjorth
Mastering: Kaspar Vorbeck & Ulrik Nørgaard
Coveridé: Ulrik Nørgaard
Layout: Jens Bo Rasmussen
Fotos: Kuk, Palle & Ulrik
 

Ekstra tak til:

Mette Lysemose, for at lægge øren til diverse uhyrligheder.
Palle, for en ganske særlig indsats.
Al tekst og musik er skrevet og komponeret af Ulrik Nørgaard.
 

 

Anmeldelser:

Se alle anmelder under Presse.