Illuminator


En lille smagsprøve fra digtsamlingen....

Sikken Gnu.
En gnu sejlede en dag en grusom lang tur i en balje.
Så blev den skrækkelig træt og lagde sig ned for at grine.

Den grinede...og grinede..og grinede
lige indtil klokken 18.00.
Da tog den et stykke ståltråd og bandt det bagefter en rude.

Men, se det var jo ikke så godt!

En vurderingsmand, som kom forbi, tog nemlig fat i gnuen og sagde,
at den var et nummer for morsom.
Så prøvede han at skrue den ned i en størrelse 19 år.
DEN GIK IKKE!!

Gnuen klarede frisag og skrallede en tårnsanger straks efter
vurderingsmanden var gået.
Det fik atter blodet til at bruse gennem gnuens vener.

Nu ville den se, om den ku´ fylde en traktor op med ris.
Der gik ikke mange minutter før traktoren stejlede,
og gnuen fejrede triumfen sammen med nogle ledninger.
Så blev den skaldet!

Bestil Illuminator her

 


Sagt og skrevet om Illuminator...


Jens Lindberg (Filminstruktør):

Ulrik Nørgaard Jensen er enestående i dansk digtning. Jeg har aldrig set noget lignende.
ALDRIG!!

 
Kim Larsen (Nationalskjald):

Dine digte er meget sjove……de minder mig om Storm P.´s nonsenshistorier, og det kan du tage som en kompliment…Hvis jeg var dig, ville jeg sætte musik til "Vorherre bekender kulør" (s.60) - det er for mig at se vejen frem. Men hvad ved en abekat om pokerspil?

 
Casper Christensen og Lars Hjortshøj (Stand-up folk):

Samstemmende: God gnu-digtning!!!!

 
Iver Houmark Andersen (Journalist):

En underfundig humor gennemskinner det kryptiske univers, som Ulrik Nørgaard Jensen tager læseren med ind i. Man skal ikke forvente fuldt ud at forstå hans digte, men det er måske netop den bærende idé, som når man bliver ved med at se nye facetter i et maleri. Hans acid lyrik er syret!!

 

 

Sidst opdateret 25 Oct 2011 19:11:36